Nyttige informationer omkring tandproteser

Tilskud:

Kommunerne yder et tillæg til pensionister, hvis formue ikke overstiger kr. 108.000,-. Et bevilget helbredstillæg kan bruges til egne udgifter til tandprotese, hvis kommunen vurderer at behandlingen er nødvendig. Helbredstillægget dækker op til 85% af prisen, uanset hvilken kommune man bor i. Det er meget vigtigt at ansøge om helbredstillægget inden behandlingen påbegyndes.

 

Finansiering af din behandling med Sundhed+:

Hos Klinik for Tandteknik samarbejder vi med Sundhed+ om at tilbyde dig en fleksibel finansiering af vores behandlinger.
Det er gratis og uforpligtende at blive medlem af Sundhed+ og ansøge om en Sundhed+ Kredit - som du kan bruge på at finansiere din behandling hos os.
Du bestemmer selv hvor meget du vil bruge, og tilpasser selv din månedlige ydelse med en løbetid på op til 72 måneder.

Ansøg om en Sundhed+ Kredit

 

 

 

 

 

Kvalitet og garanti:

På vores klinik bruger vi de bedste materialer, men kvaliteten i tandproteser ligger i selve håndværket.
Vi er specialister i alle typer af tandproteser.
Vi yder selvfølgelig den lovmæssige 2 årige garanti.
Men derudover yder vi også en udstrakt service overfor vores patienter, hvis der er problemer med tandprotesen.

Vedligehold:

Tandprotesen skal børstes grundigt morgen og aften med en protesetandbørste eller alm. tandbørste og et specielt proteserensemiddel, som ikke skader tandprotesen. Det kan være alm. håndsæbe eller proteserens, som kan købes på en af vores klinikker. Det er meget vigtigt, at man ikke benytter alm. tandpasta, da det indeholder for meget slibemiddel, som skader tandprotesen. Gummerne bør også børstes med en blød tandbørste for at stimulere blodcirkulationen. Har men egne tænder er det vigtigt at disse holdes rene, så man undgår caries.



Årligt eftersyn:

Tandprotese skal efterses en gang årligt, da tandprotesen ikke kan tilpasse sig de aldersbetingede forandringer - dette kan gå ud over tyggeevnen, pasformen og udseendet. Ved årligt eftersyn tilbyder vi rensning af tandprotesen - tandsten og misfarvninger fjernes, derudover oppoleres tandprotesen, så den fremstår frisk og ren. På klinikken tilbydes GRATIS EFTERSYN.